Pige Fotoshoot i Couture Kjoler

Fotografering af piger i flotte kjoler.

Har du en datter der elsker at klæde sig ud? Er hun vild med flotte kjoler – måske også lidt med mode? Så er det NU I skal slå til og booke et Couture Fotoshoot i mine fantastiske kjoler.

Fotograferingen er lige nu helt gratis. I kan derefter købe jeres favoritbilleder fra mit online galleri. Hvor mange I vælger, er helt op til jer.

Mine Couture kjoler til fotoshoots

I overdådige kjoler fra designer Adrianna Ostrowska, tilbyder jeg lige nu private Couture Fotoshoots til piger fra 4 år og opefter. Jeps – voksne må også godt være med! Jeg har flere kjoler som passer en voksen str. ca. 38-44. Hvad der ser bedst ud, kommer altid an på en prøve.

De håndsyede kjoler er skabt med henblik på at være fleksible nok til at kunne passe en bred vifte af aldre, former og størrelser. De er skønne at have på, og ser helt fantastiske ud på billeder.

Jeg har lavet et galleri på min Facebook side over mine kjoler til børn, som du kan se ved at klikke her.

Jeres fotoshoot

Typisk tager mine Couture Fotoshoots omkring en time. Der skal være god tid til at nyde kjolerne, prøve flere af dem på, og gå fra det ene sted til det andet hvis vi er udenfor.

Forvent en rigtig prinsesse, model, elverdronning eller ballerina oplevelse med god tid, børnevenlige instrukser fra fotografen og en serie unikke billeder som både I og pigerne vil glæde sig over i mange år.

Jeres fotoshoot kan være indenfor mit dejlige studie i Sorø (Storgade 30), eller ude i naturen. Det kan komme lidt an på vejret hvad I nu foretrækker, og jeg tilbyder altid at ombooke fotoshoots i tilfælde af dårligt vejr.

Søskende og veninder er super velkomne til at komme sammen. Det vigtigste er, at dem der er med, synes det er sjovt og er med til at skabe en positiv stemning.

Styling: Hår og make-up til dit fotoshoot

Det er helt op til jer. Opsat, løst, krøllet eller helt glat – det hele kan se flot ud. Jeg har altid selv et par hårnåle med selv. Dog er det altid en god ide at gøre et eller andet ud af det på dagen.

Jeg har også lavet et samarbejde med en af danmarks lækreste stylister, certificeret stylecoach Maria Schøn. Hun tilbyder nu luksus hår og make-up styling inden dit fotoshoot, i mit studie eller ‘på lokation’ hvis vi skal være et andet sted. Prisen for 1.5 times hår og make-up styling er 950,- kr. og er absolut værd at overveje – når det nu ER dagen til at være ‘fabulous’.

Hvad med sko?

Kjolerne er så lange at det ofte ikke gør nogen forskel – de kan ikke ses, og når vi er udenfor, er praktiske sko helt ok. Mine korte lyserøde og lysegrå kjoler til de små, passer super godt til bare fødder eller pæne sko.

Hvordan vælger vi vores billeder?

Et par dage efter jeres fotoshoot, modtager I et link til et privat online galleri. Herfra kan I kigge alle bilelderne igennem og nemt vælge jeres favoritter. Når I har valgt og betalt, laver jeg dem klar i høj opløsning og sender dem til jer på email. I kan derfra bestille store, flotte billeder til hjemmet, og dele dem på Facebook hvis I har lyst.

For en snak om hvad netop DIN datter godt kunne tænke sig, kan du kontakte mig via telefon eller email her.